Undervisning

Vi dækker bredt fagligt, er skarpe på didaktiske overvejelser og kreative i vores valg af indlæringsmetoder med henblik på at ramme plet i forhold til jeres ønsker.

Målgrupperne er alsidige og eksempelvis: Elever på skoler, lægesekretærelever, kursister -også i AMU regi, sundhedspersonale, lægepraksispersonale, medarbejdere i private virksomheder, dagplejere, vejledere, borgere, pårørende og medlemmer af foreninger fx. FOA eller Whiplash.
 

  • Tidlig opsporing af begyndende sygdom.
  • Design selv jeres implementeringsproces
  • Strategi
  • Den Danske kvalitetsmodel
  • Rygestop processer
  • Træning i mødeledelse og facilitering fx med afsæt i Kurt Ravns teori.
  • Motivation
  • Rehabilitering
  • Tværfagligt samarbejde -hvorfor og hvordan.
  • Konflikthåndtering - med inddragelse af personlighedsanalyse
  • Den motiverende samtale
  • Personlighedsanalyser -med henblik på større forståelse af sig selv og andre.
  • Anerkendende kommunikation.
  • Kursus i kollegial sparring og implementering.
  • Selvledelse
  • Kulturmødet
  • Sundhedspleje
  • Vejleder kurser.
  • Coaching med fx afsæt i psykolog Birgitte Jepsens teorier.
  • Kompetenceudvikling på forskellige plan.
  • Alkoholbehandling med indlæg fra Minesota og alkohol rådgivningen
  • Sygeplejeteoretikere”.(D.O, Virg.H, Kari M, Løgstrup)
  • Sundhedspædagogik (Antonovsky og Aggernæs)
  • Det raske og syge mave-tarm-system på dansk og latin.
  • Brug af værdier i hverdagen. Personlige og arbejdsmæssige.
  • Behov (Maslow)
  • Respiration, hjerte-kredsløb, blod og lymfe, immunforsvaret, kønssygdomme, gynækologi og andet anatomi på dansk og latin. Vi medtager gerne friske dyre organer. Se lungerne blive blæst op og hjerteklappernes fine strukturer - helt tæt på.
  • Kommunikation
  • Krise psykologi (J. Cullberg og R. Lazarus)
  • Undervisning i forandring og relationer samt handlemuligheder i mødet med patienten. Prochaska & Diclemente, Miller og Rollnick, Elisabeth Arborelius, Løgstrup m.fl.

Undervisere

 


Anette Straadt

Jeg hedder Anette Straadt og bor nær Randers.

Jeg er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, senetensbehandler og forfatter til bogen: "Naturligt sunde børn" 2015. 

Jeg arbejder meget målrettet med at skabe et rum for tillid og åben dialog. Jeg nyder at sætte teori og praksis i sammenhæng, så det giver mening og kan bruges. For at kunne tage ny viden ind, skal man være parat og åben. Derfor bruger jeg mit eget nærvær og interesse til at opnå dette.

De mennesker, jeg arbejder med, giver udtryk for, at de får præsenteret nye måder at se verden på, som de kan tage hjem og bruge med det samme.

Hvis nye måder at tænke på skal tage bolig i mennesker, så kræver det tid til refleksion og også dialog. Dette er derfor altid en vigtig del af mit arbejde.

Jeg elsker god humor og en god sang. Og jeg bruger det altid i min undervisning til at holde humøret og motivationen oppe.

Jeg har en meget bred undervisningserfaring på diverse uddannelsesinstitutioner inden for sundhed, krise, mestring mm.

Via kurser, bøger og uddannelser er jeg også specialiseret i sundhed til børn med vægt på dokumenterede naturlige midler indenfor kost, kosttilskud, livsstil mm.

Ud over mit professionelle liv er jeg mor til 3 skønne børn i alderen 5 til 12 år.



Kristel Herholdt Boje

Jeg hedder Kristel og bor i en lille landsby på Djursland med min mand og 4 børn.

Jeg er uddannet sygeplejerske og har gennem en del år arbejdet i hjemmeplejen. Jeg arbejder stadig indimellem i hjemmeplejen, da det giver mening for mig, at holde mig ajour med praktikken samtidig med at jeg også holder meget af kontakten til borgerne og samarbejdspartnerne.

Herudover har jeg også en uddannelse som kostvejleder fra Kostakademiet i Hover.

Jeg brænder for at skabe et trygt (lærings)miljø for de mennesker jeg er sammen med, hvor åben dialog, tillid og nærvær er nøgleord. Jeg synes det er fantastisk, når teori og praksis forenes og elsker at fordybe mig i teoretisk viden, som kan sikre kvaliteten i praktikken.

De mennesker jeg har undervist, giver udtryk for, at jeg har en bred klinisk og teoretisk viden, er god til at læse elevernes signaler og forstår at skabe en dejlig tillidsfuld tilgang til mennesker der smitter.I min undervisning bruger jeg ofte forskellige former for gruppearbejde, dialog og refleksion, da jeg derigennem mener, at opnå større indlæring.

Jeg har bl.a. undervisningserfaring inden for psykiskarbejdsmiljø og stress, sundhed og sygepleje, samt pædagogik herunder sundheds- og ældrepædagogik.

Vi ses til undervisning ....





Mona Maria ur Fogloy

Jeg bor i Silkeborg med min familie, har 3 børn.  
Jeg er sygeplejerske med overbygning som cand.cur./kandidat i sygepleje. Jeg har en Master i NLP og starter på NLP Coach- og Terapeutuddannelse i april 2015. Jeg har en bred og alsidig sygeplejefaglig klinisk erfaring indenfor medicin, kirurgi, lægeprakis, plejehjem og hjemmepleje.  
Jeg har flere års erfaring som sygeplejefaglig leder, hvor jeg har haft ansvar for faglighed, kvalitet, udvikling og uddannelse. Jeg har erfaring med at undervise både ledere og medarbejdere fra flere faggrupper og uddannelser. 
Min undervisning er præget af nærvær, engagement, dialog og at indholdet giver mening for dem, som deltager. Deltagernes egne erfaringer og refleksioner inddrages aktivt i undervisningen, da det øger forståelsen.